Hun har én stor opgave: At rydde op efter Novo Nordisks gigantiske succes – nu får hun hjælp af et eksperiment med 50.000 danskere

Sidste år solgte Novo Nordisk 800 millioner plastikpenne svarende til 14.000 ton plastik. Med den vækst, selskabet forventer i de kommende ti år, vil antallet af plastikpenne snart skulle tælles i milliarder. »Med den vækst, vi ser ind i, kan antallet af plastikpenne blive tredoblet over de næste ti år,« siger Dorethe Nielsen, der er direktør for miljøstrategi hos Novo Nordisk. Hvis Dorethe Nielsens forudsigelser holder, vil det svare til næsten to en halv milliard plastikpenne. I dag er alle penne fremstillet af fossilt baseret plastik. Dermed står Dorethe Nielsen i spidsen for at løse en af Novo Nordisks største uløste klima- og miljømæssige udfordringer. I et interview til Berlingske fremhævede Novo Nordisks topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, allerede i 2019 penne i engangsplastik som en af udfordringerne på Novo Nordisks vej mod klimaneutralitet i 2030. Siden har Novo Nordisk arbejdet på at løse problemet med plastikpennene på tre fronter: Innovation, herunder om det er muligt at fremstille en plastikpen, som patienterne kan genbruge. Grøn plastik, som Novo Nordisk blandt andet arbejder på sammen med LEGO og European Energy. Indsamling og genanvendelse af plastikpennene. I 2021 lancerede Novo Nordisk en returordning, hvor patienter fik mulighed for at levere brugte penne tilbage på apoteket i enkelte kommuner i landet. Sidste år blev ordningen gjort landsdækkende. Samtidig blev tre af Novo Nordisks konkurrenter, amerikanske Eli Lilly og Merck samt franske Sanofi, inviteret med i den danske indsamlingsordning. Ifølge Dorethe Nielsen har ordningen været en succes. Men alt er som bekendt relativt. Fra gode intentioner til handling En undersøgelsen har vist, at mens 90 procent af de adspurgte diabetikere svarer, at de gerne vil levere pennene retur på apoteket, sker det kun i 20 procent af tilfældene. De seneste måneder, efter at ordningen er blevet landsdækkende, og Eli Lilly, Merck og Sanofi er kommet med, går det dog ifølge Dorethe Nielsen bedre. Målet er en returrate på 25 procent. I maj var returraten 24 procent, og hen over sommeren er 29 procent af pennene ifølge Dorethe Nielsen blevet returneret. Ordningen går i al sin enkelhed ud på, at patienten får udleveret en pose til brugte penne, når medicinen bliver udleveret. Når pennene kommer retur, sørger Novo Nordisk for, at pennene bliver sendt videre til en tredjepartsvirksomhed, som sørger for, at plastikken bliver genanvendt. Indtil videre er den genanvendte plastik ikke af høj nok kvalitet til, at Novo Nordisk kan bruge den til sine penne. I stedet bliver den brugt til blandt andet møbler. Novo Nordisk har også lavet forsøgsordninger i udvalgte lande rundtom i verden. Men endnu ikke med samme resultater som i Danmark. »Vi er superafhængige af, at pennebrugerne rent faktisk har lyst til at aflevere dem. Det er vi lykkedes med i Danmark, men i den korte tid, vi har forsøgt os internationalt, har vi ikke haft lige så store returneringsrater. Derfor skal der nok arbejdes lidt med brugernes adfærd, hvis det skal lykkes,« siger Dorethe Nielsen. Undersøgelsen, hvor 90 procent sagde, at de ville aflevere pennene, men kun 20 procent gjorde det, viser, at der er ret stor forskel på folks intentioner, når de bliver spurgt, og den faktiske adfærd. Det store spørgsmål er, hvad der skal til, for at flere omsætter de gode intentioner til praksis. 50.000 inviteret til økonomisk eksperiment Ifølge Dorethe Nielsen er informationskampagner indtil videre det, Novo Nordisk har haft mest succes med. Men der skal mere til. »Jeg tror, at det næste skridt er, at vi kommer til at arbejde med incitamenter som for eksempel pantordninger kombineret med en national indsamlingsordning,« siger Dorethe Nielsen. For at blive klogere på, om det ville hjælpe Novo Nordisk og andre virksomheder, der står i samme situation, sendte to miljøøkonomiske forskere fra Københavns Universitet midt i sommerferien i år en invitation ud til omkring 50.000 danskere om at deltage i en undersøgelse om en affaldsordning for plastik af høj kvalitet fra medicin, kosmetik og rengøringsmidler. »Det, der har været igangsættende for vores undersøgelse, har blandt andet været Novo Nordisks erfaringer med deres retursystem for engangspenne,« siger én af de to forskere bag undersøgelsen, Søren Bøye Olsen. Han er professor på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, og sammen med adjunkt Mohammed Hussen Alemu, der arbejder samme sted, er han afsender på undersøgelsen. Novo Nordisk har ikke finansieret undersøgelsen, men det er derimod sket af statslige midler. Undersøgelsen er en del af et projekt om genbrug af plastik, som er støttet af Innovationsfonden via det såkaldte Innomission-program. Pant på en, fem eller ti kroner? Innomission blev lanceret i 2020 af den daværende regering og skal bidrage til at gøre Danmark til et grønt foregangsland. Foreløbig har Innomission fået tilført mere end en milliard kroner i statslige midler. Universiteterne i København, Aarhus, Aalborg samt DTU og Teknologisk Institut er med i plastikprojektet som partnere. Det samme gælder Novo Nordisk, LEGO, producenten af bæredygtige rengørings- og vaskemidler Nopa Nordic, Trebo, der arbejder med automatisk affaldssortering, og Matas. Dorethe Nielsen var indtil for nylig formand for den del af Innomission-programmet, som handler om genanvendelse af plastik og tekstiler. Det er fortsat Novo Nordisk, der sidder på formandsposten. »Oprindeligt havde vi en plan om, at vi ville lave vores undersøgelse med fokus specifikt på insulinpenne og interviewe diabetespatienter. Det viste sig bare at være for besværligt at få adgang til et register over alle diabetespatienter. Så derfor har vi bredt undersøgelsen mere ud,« siger Søren Bøye Olsen. Ifølge Søren Bøye Olsen er der tale om et eksperiment, hvor deltagerne deles op i grupper. Nogle får »behandling«, andre fungerer som kontrolgrupper. »Behandlingsgrupperne« skal tage stilling til forskellige varianter af en pantordning, hvor der pålægges en, fem eller ti kroners pant på plastikemballage fra medicin, kosmetik og rengøringsmidler, mens kontrolgruppen ikke bliver præsenteret for samme mulighed. På apotek, genbrugsstationen eller i Matas Herefter bliver alle deltagerne præsenteret for en række forskellige forslag til nye retursystemer, hvor man har mulighed for at aflevere én eller flere af de tre typer plastikemballage igen, enten på genbrugsstationer, apoteket, i dagligvarebutikker eller Matas. Man kan også ønske at bevare den nuværende ordning. Forslagene til retursystemer er udstyret med en pris i form af at øge det kommunale affaldsgebyr med lige fra 100 til 1.500 kroner om året. Samtidig forsøger forskerne at skabe en følelse af, at det er vigtigt, og at det haster at få svaret på spørgsmålene. Det sker blandt andet ved at understrege, at »undersøgelsens resultater kan få indflydelse på planlægning og etablering af fremtidige nye retursystemer«. Flere af Berlingskes journalister er også blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen via e-Boks og har derfor fået indsigt i spørgeskemaet. Filosofien bag eksperimentet er, at det ikke er nok kun at kigge på, hvordan man rent teknisk kan håndtere plastikken på nye og bedre måder, sådan som projektet under Innomission også gør. »Hvis vi skal have en cirkulær økonomi, kræver det, at vi får lavet nogle retursystemer, som rent faktisk virker. Det er det, Novo Nordisk også er blevet opmærksomme på med deres retursystem og det intension-behaviour-gap, som vi kalder det inden for adfærdsforskning,« forklarer Søren Bøye Olsen. Det fremgår ikke af den information, deltagerne får, at der er tale om et forskningsprojekt, hvor de bliver udsat for et eksperiment med forskellige behandlingsgrupper. Rimelige stramninger Til gengæld kan de danskere, der har deltaget, glæde sig over, at de modeller for affaldssortering med eller uden pant og med tilhørende betaling, som bliver præsenteret i undersøgelsen, er rent hypotetiske. »Der er mig bekendt ingen overvejelser om at lave nogle større systemer for affaldsindsamling eller en pantordning lige nu og her,« siger Søren Bøye Olsen. Det er dog ikke tilfældigt, at forskerne formulerer sig, som de gør. »Vi strammer den så meget, som vi synes, vi med rimelighed kan. Derfor gør vi opmærksom på, at det er en hypotetisk situation (i formuleringen af nogle af spørgsmålene i selve spørgeskemaet, red.). Det er først og fremmest meget vigtigt for repræsentativiteten i vores undersøgelse, at så mange som muligt overhovedet svarer. Det kan man gøre ved at skabe en sense of urgency,« siger Søren Bøye Olsen. »For det andet skriver vi, at svaret kan få indflydelse på fremtidig politik. Det er, fordi vi i princippet udfører det her forskningsprojekt for den danske regering, og at det ligger som et klart formål i projektet at kunne rådgive beslutningstagerne, som overvejer at indføre nye retursystemer i fremtiden,« tilføjer han. Foreløbig har 16-18 procent svaret på undersøgelsen, men hvad konklusionen bliver, vides endnu ikke. Lige nu arbejder forskerne på højtryk på at bearbejde tallene og venter at kunne fortælle mere om undersøgelsen i forbindelse med The Danish Environmental Economics Conference, som Det Økonomiske Råd afholder i slutningen af denne uge. »Vi håber enten at kunne påvise, at hvis man vil indføre et nyt retursystem inden for plastik, så er det en rigtig god idé at lave det sammen med et pantsystem. Eller at vores resultater tyder på, at det ingen forskel gør, for i så fald vil det formentlig være spild af kræfter lave et pantsystem,« siger Søren Bøye Olsen. »Vi er jo miljøøkonomer« I dag er det Novo Nordisk selv, der afholder alle udgifter til indsamlingen af selskabets plastikpenne. I undersøgelsen fra Københavns Universitet er der lagt op til, at det er forbrugerne, der skal betale for en landsdækkende indsamlingsordning for plast fra medicin, kosmetik og/eller rengøringsmidler ved at hæve den kommunale affaldsafgift. Der er ingen muligheder for at svare, at industrien selv bør betale. »Men i fokusgrupperne og i de test, vi har lavet på basis af spørgeskemaerne, er der også folk, der har sagt: Hvorfor skal jeg betale for det her? Det må være virksomhederne, der betaler,« siger Søren Bøye Olsen. »Men vi er jo miljøøkonomer, og for os er det vigtigt, at vi kan beregne folks betalingsvilje. Derfor skal folk lave en afvejning mellem noget, de gerne vil have, og så en tilhørende betaling. Valget er et udtryk for, hvad den her mulighed egentlig er værd for mig i forhold til en alternativ mulighed. Så der er en økonomisk-teoretisk baggrund for det,« siger Søren Bøye Olsen. Hos Novo Nordisk følger Dorethe Nielsen spændt med fra sidelinjen. Uanset udfaldet af undersøgelsen er hun dog i tvivl, om det overhovedet er muligt at indføre pant på Novo Nordisks plastikpenne. »Vi er jo en smule begrænsede af, hvad vi har lov til som medicinalfirma. Vi sælger jo ikke direkte til patienterne. Det foregår gennem apoteker, og så er der alle mulige støtteordninger i alle mulige lande. Så vi vil nok ikke kunne løse alle vores problemer med pant i alle lande,« siger Dorethe Nielsen. »Men sådan en undersøgelse som den, Københavns Universitet laver, er interessant, fordi den giver et billede af, hvad det så er, der gør, at folk begynder at sortere,« siger Dorethe Nielsen. https://www.berlingske.dk/business/hun-har-en-stor-opgave-at-rydde-op-efter-novo-nordisks-gigantiske-succes